Pin It

kold angst

Kold angst er andet bind i den Arktiske serie, der foregår i Grønland, hvor forfatteren bor til dagligt. (se mere nederst på siden) Mads Peder er uddannet indenfor nordisk sprog og litteratur, hvilket, sammenholdt med kærligheden til Grønland, har så skabt et grønlandsk thrillerunivers.

Læs mere om forfatteren her


Vi er tilbage i Nuuk, hvor Matthew forsøger at finde tilbage til hverdagen på avisen, efter de voldsomme oplevelser, der endte med, at han måtte tage et menneskeliv. Tuppernaq, som Matthew redde, forsvandt lige så hurtigt som hun ankom. Men da Matthew får et brev fra sin far, som han ikke har hørt fra i 24 år og som formodes død – kommer Tuppernaq øjeblikkelig tilbage til Nuuk og Matthew. Og så tager tingene fart: Matthews nyopdagede halvsøster forsvinder sammen med tre studiekammerater, Matthew bliver slået ned og forsøgt kidnappet og endelig viser det sig, at Matthews far Tom, var dybt involveret i et top hemmeligt eksperiment på Thulebasen. Et eksperiment, der kostede menneskeliv og som tilsyneladende har fået en enkelt amerikaner til at blive i Grønland. Selvsamme amerikaner siger nu, at han kendte Matthews far. Men, hvem kan Matthew stole på, hvem har taget hans søster og, hvorfor eksploderer dele af Grønland i vold?


Nordbo skriver godt, sproget er yderst letlæseligt og uden de store udfordringer. Desværre synes jeg denne gang, at det bliver for let og med mange gentagelser. Faktisk kan nye læsere godt begynde her, for der er mange tilbageblik til forgængeren. Og så en af mine kæpheste: jeg savnede de korrekte beskrivelser såsom: gerningsmand, drab etc. 


Der er mange spor i fortællingen, det giver mange sceneskift, i min optik, har det mere karakter af filmmanus frem for romanens fordybelser. Jeg ser potentialet i et stort forgrenet plot, men synes desværre ikke rigtig det lykkedes her, og havde gerne set færre spor for til gengæld at få en større fordybelse af hovedfortællingen.


Præcis som i seriens forgænger, er journalisten Matthew i fokus. Det samme er Tuppernaq, den egenrådige og ensomme jæger, der har det svært med mænd og bestemt ikke bryder som om politiet. Hvor forgængeren havde en grufuld (social)realisme, er Kold angst en helt anden roman. F.eks. Tuppernq: Hun er hardcore, egenrådig og ferm med våben. Nu bliver hun pludselig en amatør med våben, belærer andre om politiets bevismateriale etc. - Jeg havde om end meget svært ved at genkende både forfatter og figurer.


Politiet arbejde er præget af stor inkompetence, de lukker alle og enhver ind på helt nyopdagede gerningssteder, de indlemmer journalister i opklaringsarbejdet, drøfter konstant spor med bl.a Matthew og sådan bliver det ved. Matthew falder også over løsninger og bliver superman, med kunstige dialoger og ditto handlinger - det var en meget stor skuffelse for mig, for jeg havde set frem til mere af det realistiske, lære mere om Grønland og grønlænderne – men fik i stedet action spækket med action. Jeg er sikker på, at filmatiseringen bliver super, men litterært er jeg desværre virkelig skuffet. Jeg håber den næste i serien kommer tilbage til forgængerens storhed. 

© Bognørden

Tidligere udkommet og anmeldt på Bognørden:

Pigen uden hud – Læs anmeldelsen her


Forfatter: Mads Peder Nordbo
368 sider Politikens Forlag
Anmeldereksemplar

 

Pin It