Last

: Oprettet: 15. marts 2018

Last

Last er den svenske forfatters debutroman. Den har i dén grad rokket ved de svenske læsere, der ved udgivelsen i efteråret 2017 delte sig i to lejre. Agnes Lidbec er nomineret til Dagens Nyheters Kulturpris 2018.

Se mere om forfatteren her

Anna er kvinde. Anna er en kvinde, der vil ses og anerkendes. Anna er i det hele taget et menneske, der vil være noget for nogen – og nogens. Anna gifter sig med Jens, han er vel egentlig god nok – eller det er han så ikke. For Jens bruger ikke Anna som hun vil bruges, og derfor går Annas dage med at savne. Da Anna bliver gravid med først deres søn og dernæst deres datter, bliver hun endelig centrum. Men nu er problemet så bare, at hun ikke længere er Anna – nu er hun mor. Anna knuselsker sine børn, selv om hun ikke orker at tale med dem indenfor hjemmet fire vægge. Hun knokler for, at andre skal se, hvor fantastisk hun er, men det lykkedes stadig ikke rigtigt. Og da børnene bliver store nok til at klare sig selv, er Anna igen så desperat efter opmærksomhed, at hun denne gang går nye veje. For Jens er sød, elskelig og sørger på alle måder for familien, men hans mange rejsedage gør Anna mere og mere opmærksom på de mangler, hun synes hendes liv er omgivet af. Så da Ivan dukker op, er det nærmest forudbestemt, at Anna skal videre i jagten på opmærksomheden – for Ivan, den succesfulde forfatter med det store vid, han må da være i stand til at lukke Annas store tomme, higende hul efter opmærksomhed – må han ikke?

Sjældent har jeg læst så skarpt skåret en roman. Sproget er kort, koncist og er i det hele taget bare blottet for forstyrrelser og fyld. Det virker ualmindelig stærkt og giver en meget forfriskende læseoplevelse. Anna står fuldkommen levende foran mig, jeg har været med på hendes indre rejse og føler jeg kender hende.

Temaet med kønsroller er jo evig aktuelt. For kort tid siden læste jeg en satirisk roman, bygget over århundreder gamle kønsrollemønstre. Det fortsætter Last faktisk, og så alligevel ikke. For Last er en roman om en kvinde, der på mange måder er som kvinder er flest. Hun gør de ting, der forlanges af hende – og hun gør dem uden at kny. Annas seksuelle frustrationer er tungtvejende, men alligevel tager hun ikke bladet fra munden og står op for sig selv. Og, så er det alligevel som om Anna på flere punkter har påtaget sig mandens rolle. For hun retter ind og holder mund - lader stå til, lader sig nøje. Anna brænder for forandring for sig selv, men hun evner ikke at sætte ord på sine ønsker, så hellere lade livet passere og være tavs tilskuer.

Naturligvis er det en provokation at generalisere – det er ikke hensigten. Men, jeg genkender problematikker i Anna, som ganske ofte fremkommer hos mænd. Så, hvad er det forfatteren vil statuere? Vil hun hylde den opofrende? Vil hun hamre på døren, hvor plejer bor? Eller vil hun råbe os læsere op – fortælle, at der faktisk ikke er helt så stor forskel på kønsrollerne når det endelig kommer til stykket?

Jeg har haft en virkelig interessant læseoplevelse. Anna fremkaldte flere følelser i mig, og de var bestemt ikke lige positive - for martyrer har vi da så rigeligt af. Last er en virkelig solid debut, der kræver holdninger og opmærksomhed af sine læsere. Dens minimalistiske opbygning er genial og så er den naturligvis også ganske underholdene… Det er jo altid godt at pege på andres fejl, er det ikke?