Pin It

den blaa drage


Ry Kristensen er skolelærer og altså forfatter i fritiden. Han har allerede udgivet flere børne- og ungdomsbøger.

Du kan se mere om forfatteren her


Blå er adopteret og bor sammen med dragemor Mynte og dragefar Bark. Blå har fået sit navn efter den himmel han faldt ned fra, og egentlig er han godt tilfreds med livet – lige indtil hans mor og far begynder at tale om, at Blå skal begynde i skolen. Blå vil ikke i skole, og han vel heller ikke være voksen, han vil bare være hjemme hos mor og far. Men alle børn skal jo lære noget, og derfor kommer Blå i skole. Men alle de andre kigger mærkeligt på ham, for der er ingen andre, der er blå. Så Blå er ked af det, men får det lidt bedre da han opdaget at Rosa, en lille rød drage, også er lidt anderledes. Og måske er skolen slet ikke så slem alligevel, måske hjælper det, hvis man er mere end en?


Bogen er skrevet i et herligt nutidigt sprog, det er i børnehøjde, med små afsnit og korte sætninger. Dertil kommer de herlige illustrationer, der supplerer og skaber herlige billeder til videre samtale. Min eneste anke er, at jeg gerne havde set illustrationerne passe med teksten, i stedet for at komme på de efterfølgende sider – det håber jeg bliver rettet i de kommende oplag.


Bogen henvender sig primært til børnehavebørn og børn i børnehaveklasser fra ca. 4 år og opefter. Den er glimrende som højtlæsning, både en til en, men den kan også bruges i grupper, da temaerne omkring skolestart, mobning, venner og det at være anderledes, jo altid er aktuelt. Og så er jeg jo stor fan af litteratur, der vækker tanker og kan kickstarte, måske svære, dialoger – sådan en bog er Den blå drage

 

© Bognørden



Tidligere udkommet i serien om den blå drage:

Det blå æg – Om at blive forladt, adoption og kærlighed



Forfatter: Ry Kristensen
Illustreret af TegneBjarne
42 sider Forlaget Evig
Anmeldereksemplar 

Pin It