Michael Valgren - En sæson i cykelsportens verdenstop

: Oprettet: 18. februar 2016

valgren

Forfatteren er ansat på TV2 news, med en fortid indenfor tv sporten, han har gennem hele 2015 fulgt den unge danske rytter, der er et af de største talenter p.t. Det er der kommet denne fortælling ud af. Som cykelfan var dette naturligvis en mustread.

Bogen er bygget op som en blanding af forfatterens små indslag omkring Valgren set udefra, så er der en form for dagbogsnotater fra Valgren selv, og endelig er der interview omkring doping og fremtidsdrømme, hvor nogle af folkene omkring Valgren udtaler sig. Bogen sluttes af med fif til motioncyklisterne - og så er der hele vejen igennem fotos og løbsfakta. Blandingen virker rigtig godt, og bogen er herlig letlæselig.

Michael Valgren kører pt. på sit tredje år hos Tinkoff-Saxo mandskabet, hvor han som ung rytter vandt mange løb, er han nu kommet op blandt de tunge drenge, og det giver både udfordringer, gode læreprocesser og færre sejre. Valgren er en ung rytter, og han er sprængfyldt af selvtillid ovenpå de gode juniorår, hans første store drøm er at komme med i Tour de France, hvilket lykkedes for ham - selv om han ikke når med til Paris. Dagbogsnotaterne vidner om en ung mand, der kender en del af sine styrker, og erkender sine svagheder. Valgren virker utrolig ydmyg overfor sine skiftende roller, og trods sine tidligere stjernestatus, og egoisme, har han ingen problemer med at gøre, hvad der bliver sagt, og indordne sig - det tager jeg hatten af for. Men Valgren er også en ung mand, der ofte skifter mening om fremtiden, og han er ligeledes ambivalent, både i forhold til ris og ros fra omverdenen. og i forhold til trænere/ledere og holdkammerater. Men frem for alt giver han her, et meget klart billede af, hvordan der er at være professionel cykelrytter.

Jeg har fulgt cykelsporten i mange år, så der var ikke så meget nyt at hente for mig, til gengæld var det fint at komme med ind i Valgrens overvejelser og meritter. Men - jeg savnede en mere skarp redigering fra forfatterens hånd, der er en del gentagelser undevejs. Og så ærgrer jeg mig over, at Valgren flere gange nævner den store hjælp og lærdom han har hentet fra fx. Bjarne Riis & Alberto Contador - men denne hjælp bliver aldrig konkretiseret. Og så står det i skarp kontrast til en episode fra åres Tour, hvor Contador skifter cykel og Valgren ikke tør spørge, hvorfor...

Jeg har haft en herlig tur ned af memory lane, mest af alt, sad jeg med det store smil fremme, da Valgren beskrev den smukkeste afslutning, jeg længe har set; afslutningen på Post Danmark rundt. Den taktiske genistreg holdet lavede i sidste sving, og den store gestus Matti Brechel gav Michael Mørkøv - uha, den står klokkeklart på nethinden.

For cykelfans er dette en must read, og så ser jeg frem til at følge denne unge mand fremover. Jeg vil slutte med et citat fra Valgren, både fordi jeg synes det er sjovt, men også fordi, jeg håber, han får rig lejlighed fremover, til at fremkomme med netop dette:
"WUHU! Winner winner chiken dinner!"