Andrew Wilson er journalist og er også manden bag en række prisvindende romaner.
Agatha Christie er gift med Archie og er mor til datteren Rosalind. Her i 1926 er hun allerede en berømt kriminalforfatter og hendes roman Hvem dræbte? er for alvor på mange engelske læber. Men den succes hun oplever som forfatter, overskygges fuldkommen af de problemer hun har på hjemmefronten. Archie har længe været fraværende og Agatha kan ikke længere lukke øjnene for hans utroskab. Archie har længe haft en elskerinde og denne kvinde er mere end blot en flirt for Archie. Således er Agatha trist og fastlåst da hun bliver kontaktet af lægen kurs, der truer Agatha med både at ødelægge familiens ry og skade hendes datter, må Agatha finde ud af om hun har talent for mord i mere end én forstand.
Romanen er bygget op omkring virkelige hændelser, jeg kan ikke gå i detaljer uden at fratage kommende læsere egne tanker om handlingen, så derfor nøjes jeg med at konstatere, at det formodentlig er en form for autobiografisk roman. Fortællerne skifter mellem fortællerne: Agatha Christie, den unge Una og politimanden Kenward. Det betyder at fortællingen belyses fra flere sider og er med til at give et fyldigt billede af begivenhederne. Som sådan er sproget letlæseligt, men jeg måtte alligevel kæmpe med at fastholde flow og interesse, da jeg synes handlingen flere gange står i stampe.
Plottet er åbent fra start, det gør, at læseren ikke skal bekymre sig om hovedtrækkende i historien, til gengæld åbner denne form op for en slutning, som kan få flere forskellige udkomme og give hele fortællingen et ekstra tvist. Det virkede fint for mig, men som sagt, synes jeg romanen bliver for langtrukken og faktisk også en anelse for banal, trods tiden for handlingen. Men Talent for mord er en fin fortælling om en af de største indenfor krimigenren, de, der kender til Agatha Christies historie vil måske nikke genkendende til episoder i bogen, mens andre får et blik indenfor, og får en krimi, der måske er mere virkelighedstro end vi aner.
© Bognørden
Forfatter: Andrew Wilson
374 gads forlag
Anmeldereksemplar