Narcisa Vucina er en kvinde med virkelig mange kompetencer. Født i Sarajevo, cand.mag i Engelsk, 22 år som undervisningsassistent på Københavns Universitet. 33 år som journalist i DR, forfatter, performer og foredragsholder – for bare lige at nævne lidt.
Masha er 17 år, bor i Jugoslavien og så er hun vild med kommunismen, mænd i uniform og den lægestuderende Niko i særdeleshed. De to skal giftes når Mashas forældre lader hende flytte sammen med Niko. Men inden da møder Masha Pablo fra Santiago, og da Niko lader forstå, at han er imod krig og uniformer, render Masha fra forholdet og gifter sig med Pablo. Inden længe sidder hun som næsten alenemor i Santiago, hvor Pablo er højrehånd for præsident Allende og stort set aldrig hjemme. Og endnu en gang kommer der uniformer i Mashas liv, denne gang da general Pinochet gennemfører et blodigt kup og tager magten i landet. Mashas mand bliver tortureret til døde mens hun selv bliver adskilt fra børnene, taget til fange og udsat for månedlang tortur. Det lykkedes dog Masha at komme på fri fod og tilbage til Jugoslavien, hvor hun går ind i politik og møder Anton, som hun gifter sig med. Men snart indhenter uniformer og krig igen Masha, for Sarajevo bliver blot én ud af de mange scener for grusomme voldsudgydelser da Jugoslavien smadres totalt. Mennesker, der har levet side om side, uagtet tro og kultur, bliver nu fjender og flere byer udryddes. Igen er Masja midt i orkanens øje, men kan hun blive ved at overleve – kan hendes familie og nære venner? Og, hvordan ser Masjas verden overhovedet ud - nu og fremover?
Sproget er flydende og romanens små punktnedslag fungerer faktisk rigtig godt. Det bliver sjældent en længere sammenhængende fortælling, hvilket er et tveægget sværd; på den ene side savnede jeg fordybelsen. På den anden side, er der så mange grusomme fortællinger, at det måske ville blive for voldsomt, med længere passager.
Persongalleriet er mangfoldigt og læseren skal holde tungen lige i munden. Indimellem tabte jeg orienteringen mod slutningen og måtte om i registeret og finde vej igen. Det er nok min eneste klage, for derudover er romanen en usædvanlig rå og meget vedkommende fortælling om et menneskes voldsomme livsbane.
Selve handlingen er en levende og grusom beretning om, hvad krig gør ved mennesker. De mørke sider træder tydeligt frem, det samme gør overlevelsesinstinktet og sammenholdet. Tildas hemmelige bog er en voldsom beretning om en kvinde, som livet igennem har gjort som hun har følt for. Hun har været egoistisk, gjort som hun lystede uden at se sig for langt tilbage. Men måske er det også præcis det, der har gjort hende til den den kvinde hun blev - en overlever.
Alt i alt er romanen yderst vedkommende, meget tankevækkende og igen et billede på ondskab og, hvordan vi mennesker navigerer i netop ondskaben. Jeg håber der kommer mere fra denne debuterende romanforfatter, for hun formidler godt - virkelig godt!
© Bognørden
Forfatter: Narcisa Vucina
239 sider Hovedland
Anmeldereksemplar