Pin It

deterikkemig

Forfatteren har læst engelsk på universitetet og har arbejdet som journalist.

Hun slog igennem i 2012 og nu skal de danske læsere så stifte bekendtskab med hendes bøger. I første omgang udkommer Det er ikke mig, det er dig & Fra og med dig - i 2017 kommer der yderligere to tiltler på dansk.

Delia er 33 år, hun bor sammen med sin kæreste i det nordlige England. Delia har et ganske roligt og let genkendeligt liv, hun arbejder i kommunens pressetjeneste og har været kæreste med barejeren Paul i ti år. Delia ved egentlig godt, at Paul ikke er god til at komme med komplimenter og være romantisk, så hun beslutter sig for, at det må blive hende, der tager teten. Delia frier til Paul på deres 10 års dag, Paul siger ikke nej, men han er heller ikke begejstret. Da de efterfølgende sidder på en bar for at "fejre" forlovelsen, finder Delia ud af, at Paul har et forhold til en anden kvinde. Hun flygter til London, ned til sin bedste veninde, for at slikke sårene og prøve at finde sig selv igen. Opholdet i London kommer til at byde på en kæmpe omvæltning for Delia, for hun får både fjender, venner og nyt job, men det er ikke rigtig til at finde ud af, hvordan man skal bevæge sig i ukendt farvand.

Det her er chick lit - litteratur for kvinder. Det er en art pretty woman, sprængfyldt med humor, forviklinger, svigt, kærlighed og skæve eksistenser. Sproget flyder og romanen er sådan en, der bare forsvinder mellem fingrene.

Figurerne er i store træk realistiske, mange af dem er lette et genkende i både tanke og handling. Det samme gør sig gældende for dilemmaerne, selv om de er trukket kraftigt (nærmest satirisk) op, så er det her episoder, som mange kvinder kan nikke genkendende til. Om du er 15 eller 95, så er dette er herlig roman, de unge kan kaste et blik ind i livet i

30´erne, og vi andre kan gå en tur ned at memory lane. Så dette er en læseoplevelse, hvor du får en skøn og topunderholdende historie.

 

 

© Bognørden

 

Forfatter: Mhairi McFarlane

414 sider HarperCollins Nordic

Anmeldereksemplar

Pin It