Ud i det hvide

: Oprettet: 4. december 2015

Ud i det hvide forside

Ud i det hvide er forfatterens debutroman

Han har tidligere skrevet noveller til fotobogen Fortællinger fra far. Kim Karmark er tidligere tekstforfatter og kreativ direktør indenfor reklamebranchen ligesom han har fungeret som rejseskribent.

Forfatteren har kreeret denne kvindelige hovedperson udfra postulatet, at kvinder lyver både mere og bedre end mænd! Det kan jo provokere de fleste, således også mig. Men når det så er sagt, så er romanen en dyster fortælling om et sygt sind, og hvad fortielser kan gøre ved et menneske. Romanen veksler mellem før og nutid, det kræver sin læser. Men derudover virker de korte sætninger romanen er holdt i, virkelig stærkt. Jeg var Ninna!

Ninna er 34 år og højgravid, hun er taget op i forældrenes sommerhus ved Limfjorden, det er vinter og da forældrene altid er i udlandet om vinteren kan hun være helt i fred. Ninna blev forladt af hendes ungdomskæreste for nogle år siden, det knækkede hende, og da hun fandt ud af, at han havde fået en ny kæreste, slog det klik - Ninna forsøgte at stikke Emil ihjel med en saks. Efter en indlæggelse og efterfølgende flytning hjem til forældrene er Ninnas forhold til forældrene ødelagt, og hun flytter til Århus for at genoptage en form for hverdag. Her møder hun Frank, bliver stormende forelsket og prøver med alle midler at tvinge ham til at binde sig til hende. Men Frank vil ikke slippe sit liv i København, han viger konstant udenom Ninnas utallige krav om at han skal være hendes for altid. Ninna flytter til Berlin i troen på at Frank flytter med hende efter en tid, men nu sidder hun altså højgravid og meget alene i et dansk sommerhus. Da hun møder alkoholikeren Vester, går der hul på Ninna, og selv om Vester egentlig ikke vil høre om Ninnas liv, fortæller hun - men det er ikke hele sandheden, der kommer ud, for den er måske så hård, at end ikke Ninna kan tage den.

Jeg skulle lige vænne mig til skrivestilen, specielt de vekslende perioder i tiden. Men Ninna krøb ind under huden på mig med det samme. Ikke at jeg kunne lide hende, for det kunne jeg faktisk ikke, men hun er så fint portrætteret, at hun fremstår både levende og meget realistisk.

Nu handler romanen som nævnt om fortielser og løgne, men det er i lige så høj grad en fortælling om et menneske, der er så usikker på sig selv, så psykisk ustabil, at hun bliver omklamrende og overfortolkende - men sært nok ikke tolker de fakta hun nærmest er omgivet af. Hvor meget kan et menneske bære at lyve og blive løjet for, før bægeret er fyldt - og hvad bliver konsekvenserne, hvis løgnene kommer ud i det åbenlyse?

Ud i det hvide er en solid romandebut, jeg vil tvinges til tanke og eftertanke mens jeg læser, og bagefter - og det skal jeg love for jeg blev her. Jeg må så bære over med den dybe uenighed jeg har med forfatterens postulat, og det gør jeg gerne, for det her var en virkelig god start på et nyt bekendtskab, der lover rigtig godt for fremtidige udgivelser.