Velkommen til mit mareridt

: Oprettet: 10. september 2015

velkommen

Biografisk roman om partnervold og psykopater

Susanne Staun har altid stået for mig, som en af Danmarks rigtig gode forfattere, hun spænder vidt, har skrevet alt fra krimier til en bog om korrekt sprogbrug.

Denne roman bygger på virkelige hændelser, forstået således, at forfatteren har været observatør i et hemmeligt netværk for forældre, der kæmper for deres børn. Forældre, der både har været udsat for psykisk og fysisk vold og terror. Forældre, der føler, at systemet svigter både deres børn og dem selv. Fælles for dem alle er: de kæmper for at beskytte deres børn. Denne roman er bygget på iagttagelser i den hemmelige gruppe og internationale undersøgelser. Historien er i Danmark, repræsentativ for ca. 500 voksne og 1000 børn - om året!

Maria er en ung teologistuderende, hun er alenmor med to børn efter at hun forlod sin ex. mand pga. hans mange affærer med andre kvinder. Maria vil gerne i gang med at date igen, så hun går online og leder. Her finder hun Timm. Timm er alt det Maria ikke leder efter, han er ikke særlig køn, selvoptaget og fører sig frem med, at han er millionær, firmaejer og i gang med sit speciale. Maria vil bruge ham som en engangsdate, så hun ligesom er i gang med at date igen. Men trods Timms fuldkommen vanvittige opførsel, forelsker hun sig i ham! Han udstikker hvornår og hvor meget de skal ses, holder hende hen, men vil alligevel flytte sammen med hende. Han slår konstant op med hende, når hun ikke gør som han vil, og selv da han en dag tager kvælertag på hende, går hun ikke. Maria bliver gravid, Timm er lykkelig, for hun er den perfekte at få børn med. Men da hun er ude over abbortgrænsen, begynder han at terrorisere hende, og ender med at få hende indlagt på den lukkede. Maria får, med Timms ufravigelige "hjælp" til lægerne, diagnosen skizotypi. Herefter ryger hun ind og ud af psykiatriske hospitaler, og da Timm har overbevist lægerne om, at hun vil dræbe deres ufødte barn, bliver hun tilbageholdt indtil fødslen, Så snart Nanna er født, går Timm i gang med at søge Forældremyndighed og blive bopælsforælder. Det bliver starten på et årelangt slagsmål, hvor Nanna tager mere og mere skade, hvor Timm offentliggør Marias hospitaljournaler til både medierne og hendes arbejdsgivere og hvor han på 6 år starter over 50 retssager mod Maria. Timm har ret til samværd, selv om det skader barnet, og han har ret til at terrorisere Maria - det siger loven!

Romanen er en fuldkommen grotesk indføring i, hvordan det danske system svigter. Hundredevis af børn svigtes hvert år, denne historie er desværre kun en af mange. Og det sker, forældre M/K (som regel den forsmåede part, eller som her en narcissist) mister grebet om sagens kerne - barnet. Det kommer til at handle om at bekrige den anden part, gerne få smadret hende/ham psykisk og siden løbe af med "sejren"

Marias historie er levende, et deprimerende eksempel på, hvor meget børn bliver udsat for.Her gives indsigt i både fædregrupper, der har køreplaner for, hvordan en mor skal ødelægges, en grotesk indsigt i statsforvaltningens groteske sagsbehandling, og ikke mindst, hvordan selv myndighederne bryder loven og nægter at samarbejde med dem selv. Måske er Marias historie er "sammenkog" af de mange skæbner forfatteren har "mødt" men den er jo desværre skræmmende "normal"

Romanen giver anledning til mange spørgsmål undervejs, bl.a. hvordan mennesker kan blive så blinde, at de sætter både deres børn og dem selv i fare. Hvorfor bliver de hos disse skadelige partnere? Nogle læsere vil måske spørge sig selv, om dette nu også kan være sandt; til det er svaret JA. Jeg har personligt selv set, hvad en forsmået ex. partner gjorde mod sit barn og sin ex. mand, så han til sidst opgav samværdet for ikke at skade datteren yderligere. Jeg har hørt en dommer, i retssalen udtale; »jeg ville ønske jeg kunne dømme ham til at tage sig af sine børn« og endelig har der været en del TV programmer om de voldsomme skilsmisser, hvor der ingen vindere er- så ja, dette sker, dagligt.

Romanen er grusom læsning, men den er også meget nødvendig. Det er vigtigt at synliggøre, hvordan børn og forældre svigtes. Det er vigtig at der kommer fokus på, hvordan en lov i stedet for at beskytte børn, rent faktisk er med til at opretholde skadevirkningerne på både børn og deres familier. Jeg håber denne roman kan være med til at øge fokus, jeg tror det bliver svært, men jo flere vi er jo bedre høres vi!

Jeg kom ind i et mareridt, som mange forældre sidder i dagligt. Desværre er romanen jo yderst realistisk, og Staun evner at formidle budskabet virkelig sublimt. Jeg ville ikke have været den foruden, for jo mere fokus, des større chance for forandring. Læs den som en roman om et parforhold, der der kører helt af sporet, eller læs den som et indlæg i debatten omkring den nye forældreansvarslov - Mine absolut varmeste anbefalinger!