Pin It

amalies glutenfrie verden


Gitte Nielsen uddannet pædagog og mor til Amalie, som har cøliaki også kaldet glutenallergi.

Hør og se forfatteren fortælle om bogen her


Amalie er 8 år og har cøliaki. Amalie fortæller, illustreret af herlige, enkle streger, hvad de enkelte sider omhandler. Bagerst i bogen er brugbare henvisninger til yderligere information. Helheden bliver til en kort præsentation af sygdommen, nogle eksempler på, hvad den indebærer og, hvad der kan give problemer i dagligdagen.


F.eks.:Alle mennesker kan få cøliaki. Man opdager det tit, hvis man har ondt i maven i lang tid. Så kan lægerne tjekke, om man har det. Der er også andre børn end mig, der har cøliaki.Min mor og far skriver også med andre på internettet, som ikke kan tåle gluten. Så deler de gode opskrifter med hinanden. Det er en god ide, synes jeg.

Sproget er enkelt, bygget op som om Amalie fortæller sin egen historie. Målgruppen er førskolebørn som oplæsning, og her er bogen fin, idet den voksne kan udbygge både fortællingen og sygdommen. Desværre synes jeg fortællingen bærer præg af opremsning og bliver lidt tynd og hurtig i gennemgangen. Jeg synes ”Amalie” som fortæller, bliver for kunstig og tillagt voksnes tanker. I stedet for at være Amalies stemme, ville jeg meget gerne have haft en mere børnevenlig fortælling om Amalie.


Men som introduktion til de mindste, kan den være et fin begyndelse. Mere specifikt, tænker jeg den som en hjælp til børn, der er nyopdagede med sygdommen. Jeg runder op

© Bognørden


Forfatter: Gitte Nielsen
Illustreret af Mikkel Stubbe Teglbjærg
40 sider Forlaget Evig
Anmeldereksemplar

Pin It