Pin It

junglebogen

Den originale Disney klassier

Næste selvstændige bind i Carlsens serie med Walt Disney klassikere er Kiplings fortælling om menneskeungen, der blev opfostret af dyrene i junglen.

Der var en gang en dreng, som hed Mowgli. Mowgli var ikke nogen almindelig dreng, han voksede nemlig op midt inde i den indiske jungle. Bagheera, er en meget venlig panter, som er ude på sin sædvanlige runde i junglen. Pludselig hører Bagheera en mærkelig lyd, som ikke ligner noget, han nogensinde har hørt før. Bagheera beslutter sig for at finde ud af, hvad lyden kommer af, og inden længe sidder panteren og kigger på en lille grædende menneskeunge. Gode råd er dyre, men panteren beslutter sig for at prøve at finde en plejemor til menneskeungen. Det lykkes, drengen får navnet Mowgli og vokser op hos en ulveflok. Men Mowgli er snart så stor, at han skal tilbage til sin egen menneskeflok, det går bare ikke helt så let som Bagheera har planlagt. Og pludselig er både Bagheera og Mowgli i stor fare – når de mon frem?

Junglebogen er oprindelig skrevet i 1894 af Rudyard Kipling, Kipling boede i Britisk Indien, hvor Junglebogens originale handling udspiller sig. Stregerne i denne udgave stammer fra Disneys tegnefilm fra 1967, hvor også Disney nyfortolkede Kiplings oprindelige værk. 2019 udgaven er et sandt farvebombardement, hvor stregerne er letgenkendelige og sproget er tro mod filmen.

Som med alle nye udgaver af Disney klassikere, er historien jo skrevet på forhånd. Den danske udgave rummerer derfor kun en oversættelse og et essentielt udsnit af Disneys tegnefilms version. Jeg synes, fortællingen er blevet en smule for kort – det går for stærkt. Der mangler nogle af de herlige finesser, der findes i originalen. F.eks. kunne jeg godt have tænkt mig en mere indsigtsfuld indgang til Mowgli og Bagheeras rejse mod byen. Jeg havde gerne set et lidt større sideantal, der kunne skabe en bedre præsentation og en mere fyldig fortælling om Mowglis tidlige år hos ulvene.

Carlsens udgave af Junglebogen kan både bruges som højtlæsning fra børnehaven og opefter. Som pegebog for de mindre børn og endelig som selvlæsning for mellemskolebørn. Du får med andre ord en bog, som kan skabe glæde hos både store og små børn og hvis temaer (f.eks. at skille sig ud – vrede – nysgerrighed)er evigt aktuelle, og derfor kan bruges som samtalestartere igen og igen.

 


© Bognørden

 

Andre af Carlsens Walt Disney Klassikere anmeldt hos Bognørden:

Fra alle os til alle jer - Læs anmeldelsen her

 

Forfatter: Walt Disney

Dansk tekst ved Christian Bach

28 sider Carlsen

Anmeldereksemplar

Pin It