Ungdomsroman om sygdom i familien

Maria Frantzen Sanko er folkeskolelærer. Det er således både fra privat- og arbejdsliv, at Sanko har hentet inspiration til denne debutroman om livstruende sygdom og det tabu, det kan være.

Simon bor sammen med sin lillebror Lauge og sine forældre. Men der er kommet en ny i familien: Ordet er nemlig flyttet ind. I takt med at far bliver mere hvid i ansigtet, drejer mor sin perleørering mere og mere heftigt, mens hendes læber kniber sig mere og mere sammen. Simon er ved at eksplodere. Først og fremmest fordi, han kan se, hvor meget familiens situation påvirker Lauge. Men også fordi Ordet bare vokser og vokser i samme takt som tavsheden. Mor beslutter, at familien skal tilbringe sommeren i mormors sommerhus, så familien pakker bilen, og kører afsted – med Ordet sidende mageligt på bagsædet mellem de to brødre. Stemningen i sommerhuset bliver mere og mere klaustrofobisk, så da den smukke pige fra iskiosken, inviterer Simon med til aftenhygge, springer han straks til. Simon forelsker sig hovedkulds i Dorte, og benytter hende til at komme væk fra det tavse sommerhus. I sin rus forsøger Simon at udfordre sin mors faste regler, være en god storebror for Lauge og gøre alt det rigtige med den smukke Dorte. Men intet varer evigt, og pludselig eksploderer det hele i hovedet på Simon: Dortes ekskæreste kommer hjem, Lauge sidder mere og mere fast på computerstolen, far og mor hiver al ilten ud af sommerhuset og da hospitalet ringer, er Ordet efterhånden så stort, at det har svært ved at være i sommerhuset.

”Hovespring forbudt” er en yderst letlæselig, velskrevet og levende ungdomsroman. Det smalle persongalleri levner mulighed for at fordybe sig i Simon og temaet - Læseren BLIVER Simon, flytter ind under huden på ham og mærker hans følelser rase. De 108 sider emmer af indsigt i både temaer og børn og unge: Forelskelse, angst, trods og den altopslugende uvished kryber hurtigt ind i læseren.

»Lauge griner, så han må holde sig på maven og får tårer i øjnene.
Og så hulker han og gemmer sit ansigt ved Simons bryst.
”Jeg forstår det ikke,” hikster han. ”Jeg forstår ikke, hvad der sker derhjemme.”
”Det skal nok gå,” siger Simon, for hvad skal han ellers sige?
”Det ved du ikke.” Lauges stemme er forvrænget, trykket ind mod Simons bryst.
”Nej,” svarer Simon. ”Jeg tror det bare.”
”Er det nok?”
”Det håber jeg.”«

Uvished er dét, der vækker den største angst og usikkerhed. Man kan ikke forholde sig til noget, man ikke har konkret viden om, og derfor begynder tankerne at køre. Tanker spundet af uvished, er som regel umulige at styre, derfor er det altid bedst at sætte ord på. Mindre børn er altid åbne og nysgerrige, men et sted på livets vej, taber mange modet til at spørge ind, involvere sig i vores næste og derved er tabuet blevet en fast bestanddel af hverdagen.

”Hovedspring forbudt” er et stærkt billede på, hvad der sker i børn og unge, når de selv må forsøge at gætte sig frem til tingenes tilstand. Når omgivelserne opbygger en mur af tavshed. Enten som et forsøg på at finde ”det rette tidspunkt” (der aldrig kommer) eller forsøger helt at skærme dem fra livets mere alvorlige sider. Her trækker børnene sig ind i sig selv, forsøger at finde et tåleligt ståsted i hverdagen: lillebror forsvinder ind i computerens univers – storebror kaster sig ind i forelskelsen og det håb også den indeholder.

Sanko sparker døren ind med sin debutroman. Den er vanvittig vigtig, yderst vedkommende og så er det frem for alt en roman, der både opfordrer til at bryde tabu, borer en knivskarp pegefinger ind i det misforståede tavse og hemmelighedsfulde hensyn, men frem for alt giver den et tydeligt billede af, at ikke at være alene med tankerne. ”Hovedspring forbudt” bør stå på alle (skole)biblioteker og læses af både store børn, unge, forældre, pædagoger og lærere etc. – alle, der har kritisk sygdom inde på livet, privat eller professionelt, vil kunne bruge denne roman. TAK, Sanko!

© Bognørden

Forfatter: Maria Frantzen Sanko

108 sider byens forlag

Anmeldereksemplar