Pin It

ellenhorup 

For fredens og børnenes skyld

Tredje bind i serien "De gik forrest" Serien handler om danske foregangskvinder- og mænd, som humanistisk, videnskabeligt og/eller politisk brugte sig selv til at gøre en stor forskel i deres samtid. 

Kåre Bluitgen er uddannet folkeskolelærer og journalist, men har aldrig virket indenfor fagene. Bluitgen beskæftiger sig bl.a. som oversætter, forlægger, forfatter og foredragsholder – så hans foretagsomhed matcher til fulde Ellen Hørups - en yderst foretagsom kvinde, der gik forrest på ikke bare én, men en lang række områder.

Ellen Hørup blev født i 1871. som datter af en af landets første kvindelige lærere og en avis redaktør med, for datiden, alternative meninger. Bl.a. mente Ellens far, at alle kvinder skulle have ret til at uddanne sig, frem for at være tvunget til husligt arbejde i hjemmet. Ellen var en første kvindelige cykelrytter, hun var en af de første kvindelige tandlæger, ligesom hun også blev en af de første kvindelige roere. Derudover skrev hun for danske aviser og oversatte udenlandske tekster bl.a. Rudolf Steiners. Ligesom sprog interesserede Ellen, havde hun også en udelængsel, der bl.a. bragte hende til Indien, hvor hun håbede at møde sin store mentor Gandhi. Som med det meste andet i Ellens liv, lykkedes hun også med at møde Gandhi. Hun ikke bare mødte ham, hun rejste rundt med ham, og fik på denne måde set Indien indefra. Ellen bragte Gandhis kamp mod den britiske kolonimagt, med sig hjem til Danmark, hvor hun udover at kæmpe for Inderne, også kastede sig ind i at hjælpe de danske børn, der var anbragt udenfor hjemmet. Joh, Ellen gik i sandhed forrest.

Som de øvrige bind i denne serie, henvender også Ellen sig til mellemskolen, og passer fint ind i tematisk undervisning. Korte afsnit og kapitler, hvor sproget stiller krav til barnet, uden dog at blive for dominerende i forhold til fortællingen. Dog vil jeg anbefale, at der er mulighed for voksenkontakt under og efter læsningen. Der er en del hårde passager og begreber, der med garanti vil føre til spørgsmål og eftertanke om fx børnehjem, krig og andre lande i verdenssamfundet. Det skal børnene kunne få hjælp til at bearbejde, hvis behovet opstår.

Kåre Bluitgens serie har begejstret mig i både indhold og formidling. Derfor var forventningerne også store til denne tredje bog. Men fortællingen om Ellen Hørup, fik aldrig rigtig fat i mig. Jeg sidder tilbage med en klar fornemmelse af, at så meget som overhovedet muligt, skulle med i fortællingen, uagtet sideantallet. Det gav så en fornemmelse af hastig opremsning, frem for levende fortællinger om vigtige epoker i Ellens liv. Det var virkelig skuffende, specielt med tanke på de forgående bind i serien.

Jeg ser frem til at læse mere om vores foregangskvinder og mænd, og håber, at de kommende bind, finder tilbage til forgængernes solide fortællinger.

 

 

© Bognørden

 


Tidligere udkommet og anmeldt hos Bognørden:

 

I serien om "De gik forrest" 

Nina Bang - Læs anmeldelsen her

Karen Jeppe - Læs anmeldelsen her

 

Enkeltstående titler:

Den hemmelige leg - Læs anmeldelsen her

Uønsket - Læs anmeldelsen her

Æbleæventyret - Læs anmeldelsen her

 

Forfatter: Kåre Bluitgen

Illustreret af Mette Marcussen

48 sider Tøkk

Anmeldereksemplar

Pin It