Ildmesteren

: Oprettet: 15. juni 2020

ildmesteren

Smart book

Navnet Søren Jønsson, vækker muligvis ikke genkendelse – Men, det er jeg sikker på, at Pixeline gør. I små 25 år har Søren Jønsson stået bag de herlige computerspil, som både underholder og underviser børn i leg og læring. Med ”Ildmesteren” forsøger Jønsson nu at tage børnene med tilbage til udgangspunktet, der hvor litteraturen ikke kommer en computerskærm.

For at få mere ballast i anmeldelsen havde Bognørden allieret sig med to fra målgruppen (her 13 og 14 år) begge har haft lejlighed til dels at sidde alene med bogen, og senere også med en voksen ved deres side.

Scenen er sat på ”Tågetinderne”, der som navnet antyder, ligger i bjergene. På ”Tågetinderne” ligger skolen for magi, og oppe i ildtårnet huserer Ildmesteren Asbestos, der underviser i ildmagi. Du (læseren/spilleren) er Ildmesterens ”førsteelev”, og du skal nu lære, en del af magien, fra samlingen af magiske formularer. Som det første, skal du helt ned til bjergets fod og hente et brev, men brevet er blevet ”forurenet” med en farlig sjælemagi, og kan slet ikke læses før magien er brudt - Brevet bliver derfor den første opgave, du skal udføre for Asbestos og første trin i din egen ”uddannelse” i ildmagi. Derudover har du mulighed for at ændre i fortællingen ved at benytte andre mulige veje til opgaverne.

Smartbook (bog til smart telefon) fungerer kun sammen med en app på en smartphone. Det betyder, at teknologi og spil, skal udvikles sammen med den litterære fortælling. Bogen læses/løses som en art skattejagt, man skal løse opgaver mens man springer rundt mellem afsnittene og får instrukser til at og løse opgaver på mobiltelefonen. Hvor jeg var skeptisk fra begyndelsen, var drengene vilde med konceptet, og gik til bogen med stor iver. Den holdt desværre ikke ret længe:

Der var noget bøvl i starten, da vi alle lige skulle vænne os til, at tallene ikke henviser til sider, men til opgaver – ligesom vi faktisk mistede en del af koncentrationen af de virkelig mange spring i afsnittene. Fx fra afsnit 65 til 12, videre fra 12 til 48 og så fra 48 til 62 etc. Det gjorde intet godt for fortællingen, tværtom synes jeg, at fortællingen blev en appendiks frem for at være en del af bogen.

Men den helt store hurdle var opgaver og teknik havde vi virkelig mange udfordringer med at løse opgaverne og med selve appen (Vi har brugt Android, det er muligt, at den virker bedre i iOs) Det var flere gange uklart, hvor opgaven skulle løses. Hints virkede ikke i appen, og det var meget svært at komme ud af appen, hvorfor det har været en ny start hver gang. Vi gik til og fra – mange gange – fordi, det ikke virkede. Ingen af drengene nåede at blive helten i egene historie, eller vælge andre veje – for ingen af dem fuldførte, de mistede simpelthen lysten til at gå videre.

Inspirationen fra Harry Potters univers sprang mig i øjnene. ”Ildmesteren” ligner fortællermæssigt, en ny variation af Harry Potter, men bliver hurtigt til mere spil end bog. Min manglende begejstring over blandingen af bog og spil, sammenholdt med drengenes skuffelse gør, at jeg stadig ikke er fan – men jeg håber, at jeg bliver mere overbevist i efterfølgeren.