Én ulykke kommer aldrig alene

Den har altid nogle ”kammerater” med ved hånden.

Dette indlæg bliver lidt anderledes end de vante – det bliver forhåbentlig begyndelsen, på vejen tilbage i anmeldelsernes verden. I, som har været med på rejsen ved, at jeg normalt ikke bruger spalteplads på ”ikke litterære” indlæg – det er bøgerne – ikke Bognørden, der er interessant.

Det er stadig min holdning, men jeg gør en undtagelse, for at forklare fraværet og nå bredest muligt ud på én gang.
2020 og 21 har været virkelig udfordrende for alle. Få er vel uberørt af Coronapandemien. Således også jeg, men det er nu ikke pandemien, der har spillet en hovedrolle – den har, for mig, blot været en endnu en udfordring, der har besværliggjort eller forlænget andre bump på vejen.

For Bognørden har sygdom, alvorlig sygdom, vågetjeneste og dødsfald, har desværre været en meget stor del af min hverdag.  Seks gange, har jeg måtte gå den tunge gang fra den sidste afsked. Lykkelig over at have været tæt på, men sorgfuld over at skulle sige farvel.

Også i den lette ende har 20/21 været slidsomt. For samtidig med de tunge menneskelige udfordringer, har IT området budt Bognørden voldsomme udfordringer. En ringe udbyder førte til slettede servere, der igen førte til tab af aftaler, e-mails og anmeldelser. Da der endelig var lys forude, kvitterede den aldrene PC med at frakoble dele af skærmen. Jeg kan afsløre, at dét, at have momentan adgang til 1/3 af en flimrende skærm er virkelig svært at arbejde konstruktivt ved!

Stor var derfor glæden, da der var et ophold (troede vi) i sygdom og dødsfald, da verden lukkede lidt mere op, og der kom en ny PC – med fejlfri skærm til huset. Nu var der endelig et pusterum til at bearbejde de triste oplevelser, og til at genoptage læsning og formidling - det kom dog til at holde kort før sygdom og dødsfald igen var på dagsordenen.

Med vinterens og forårets omskiftelighed, var der endelig et længere ophold i de menneskelige udfordringer. Lyset var tændt forude, der blev rum til læsning og energi til igen at dele litteraturens mangfoldighed med Bognørdens læsere. Lige indtil et fald satte en stopper for den proces.

For første gang nogensinde, skete dét, der ellers altid sker for naboen: Jeg snublede, og fik revet ledningen til computeren med… mens den sad i maskinen. "Naturligvis" fik jeg ved den manøvre ødelagt ladestikket inde i computeren. Hvad der burde have være et par dages tilbageslag, endte med at være små fire måneder tilbage på maskinen med den flimrende ødelagte skærm. For på grund af Coronapandemien, kunne den reservedel, der skulle bruges, ikke komme frem.

At også mine (eneste) briller endte som samlesæt, var egentlig blot endnu et led i den endeløse spiral, der har været en stor del af 2020-21. Eneste plus der er, at jeg nu ved, hvor knækkede briller kan blive som nye igen.

Jeg har endelig fået min nye PC retur fra reparation, og kan gå i gang med at genskabe noget af det tabte. 7-9-13, bank under bordet og alt det andet – jeg håber virkelig, at det var første og sidste gang, at jeg har oplevet et sådant bombardement af bump på vejen.

Litteraturen har været med mig på og over alle bumpene. Slet ikke i vanligt omfang, men med. For det er dét, litteraturen kan. Den kan fx oplyse, underholde, agere pusterum eller bagtæppe for en vågevagt, eller måske holdepunktet i en tumultarisk periode. Jeg satser på, at skuden er vendt, at der nu kan ses fremad så jeg igen kan hylde litteraturen og dens skabere - og glæder mig til at dele flere læseoplevelser med dig.

Uanset, hvad du bruger litteraturen til, så er vi fælles om den – og vi mennesker er skabt til at være i flok. Hvilket bringer mig til det sidste, men vigtigste:

Livet er dyrebart. Jo mere vi investerer des hårdere er afskeden. Dem vi mister, lever videre gennem os, men vi skal også huske at investere mens tid er. Min bøn er, at du, når du har læst med hertil, vil ringe til den ven, der måske er kommet lidt i baggrunden. Give ekstra kram til dem, du har kær, og sørge for, at få sagt det, der skal siges – det kan slutte før vi aner. Bagefter kan du passende tage en bog i hænderne, og lade litteraturen være med til at "tanke dig op igen" 

 Tak fordi du læste med