Alt hvad jeg ved om kærlighed

: Oprettet: 19. februar 2019

althvadjegvedom karlighed

Alt hvad jeg ved om kærlighed er Dollys Adlertons litterære debut.

Den engelske forfatter er prisvindende journalist, og skriver for flere af Englands dagblade, og så har hun også en ugentlig podcast.

Dolly bor i det nordlige London sammen med sine forældre og sin bror. Alt hvad jeg ved om kærlighed er en hudløs beretning om Dollys liv frem til hendes sene 20´ere. Biografien indeholder Dollys hudflettende beretninger om venskaber, kærester, sex, psykiske nedture og livet i almindelighed. Hertil tilsættes geniale indbydelser, skiftende efter stadierne i livet: først ego-fest, dernæst middagsselskab, julehilsen, polterabend og bryllup, for til slut at ende i en invitation til babyshower. Nå ja, og så får læseren også et par opskrifter bl.a. på tømmermænds-mad. Dolly er vanvittig god til at omgive sig med gode veninder, men mindre god til det der med mænd. Lige så stærk Dolly er i sine venskaber, lige så usikker er hun på egen rolle i samværet med det andet køn. Hun har et rigt dating og sexliv, men savner stabiliteten i det faste forhold og drukner usikkerheden og savnet i massive mængder alkohol og mange engangsknald og kortvarige forhold. Til gengæld bliver hun knust da hendes bedste veninde glider let og lykkeligt ind i et langtidsforhold. Faktisk er det som om, Dolly er den eneste, der ikke fraflytter det skiftende bofællesskab ud med en lejlighed i tosomhed med en kæreste. Så spørgsmålet er om Dolly kan blive ved med at drukne sorgerne i alkohol, vende det blinde øje til. Eller om hun evner at få sat brikkerne sammen, så de vil give hende ro i sindet og måske åbne en ny dør for hende.

Dolly udleverer sig selv i denne debut. Hun blotter sig selv og sine inderste tanker for læseren, og jeg kan garantere, at der findes genkendelse – på den ene eller anden måde. Sproget er fint, og bortset fra momentvise ukendte forkortelser, er det en bog, der er letlæselig. Indimellem skifter scenen pludseligt og uden forudgående hint, det kunne jeg godt have undværet – det blev en anelse rodet for mig.

En anmelder har sammenlignet Dolly Alderton med Caitlin Moran, der skriver helt sublimt om kvindelivet. Personligt synes jeg ikke Dolly når Moran, men jeg kan sagtens følge sammenligningen et stykke af vejen. Det humoristiske underlag, de genkendelige temaer og ærligheden vinder afgort hos mig og er genkendeligt fra både Lena Dunham, Caitlin Moran og Amy Shcuman. Til gengæld synes jeg, at der var for megen stilstand i første halvdel af bogen – drukture er drukture, dårlige dates er dårlige dates etc. Faktisk vente det først for mig, da der kommer alvor og dybde ind i handlingen. Det var som om, der var for mange gentagelser – der blev prøvet for hårdt at være morsom – det løb jeg træt i. Men, da livet pludselig står nøgent i al sin skrøbelighed, så blev fortællingen levende, vedkommende og velskrevet for mig.

"Alt hvad jeg ved om kærlighed" er en fortælling om ungdommens usikkerhed, om ungdomslivet som kvinde, den er fra kvinde, om kvinde og til kvinde. Er du ung kan du nok genkende nogle af dagligdagens ingredienser. Er du ovre den første ungdom, vil du kunne se tilbage og nikke genkendende og har du børn, kan du måske også genkende din datter i fortællingen. Den er tidsløs, feministisk og så er den ganske underholdende. Jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer fra denne hånd.