Statsministrene er blevet til i et samarbejde mellem journalist og forfatter Anne Sofie Kragh, der tidligere har skrevet biografien Magten og æren og Fogh – historien om en statsminister. Og Michael Dyrby, journalist og lærer med en lang årrække på TV2 bag sig. Bl.a. som redaktør og nyhedschef. De to står bag TV programmerne af samme navn: Statsministrene, som har kørt på DR1 i efteråret 2017.
”Jeg sagde til mine ministerkollegaer fra Det Konservative Folkeparti, at de skulle regne med, at jeg, i tilfælde af at der blev uenighed med en minister fra et andet parti, ville støtte det andet parti.”
Poul Schlüter om at lede samarbejdet internt i regeringen.
Statsministrene har tilsammen ledet Danmark i 35 år. Poul Schlüter, Anders Fogh, Helle Thorning-Schmidt , Poul Nyrup og Lars Lykke Rasmussen. I maj 2017 mødtes de fem til en uformel snak om det noget anderledes job, de har bestredet. Bogen byder både på separate interviews og så kommer læseren med ind i samtalerne mellem de fem ledere. Få svar på, om der er forskel på, hvordan hhv. en mandlig og en kvindelig statsleder bliver modtaget og anskuet. Få f.eks. svar på, om jobbet som landets leder er ensomt, hvad politikerne mener om den politiske satire og endelig kan du også få et indblik, om der er noget, de fem gerne ville have været foruden eller måske endda har fortrudt.
Kapitlerne er opdelt således:
1. Når jeg bliver statsminister
2. Sådan blev jeg statsminister
3. Første dag på kontoret
4. At lede og tage en kugle for holdet
5. Hverdagen
6. I Det Hvide Hus
7. På den internationale scene
8. Danmark i krig
9. Sagerne
10. At blive sat i bås
11. Statsministerfamilien
12. Den upopulære statsminister
13. Exit.
Hvert kapitel rummer besvarelser fra de involverede, derfor kan bogen også bruges som f.eks. opslagsværk og kan tages frem igen og igen. Hvad enten du er novice indenfor den politiske litteratur eller du, som jeg, har læst om en eller flere af den fem ledere, så giver bogen er rigtig fint indblik i det at være politiker og bestride jobbet som et lands leder, hvilke sejre og nederlag de kan møde på deres vej.
”[…]Allerede under mit første besøg i Det Hvide Hus i marts 2002 nævnte George W. Bush, at Irak var et problem. På en uformel og uforpligtende facon […] Tingene er, som de er og de udviklede sig som de gjorde. Der er ikke noget i den henseende, jeg fortryder […] Vi ses i øvrigt stadig, Bush og jeg."
Anders Fogh Rasmussen Danmarks deltagelse i krigen i Irak
Jeg havde i forvejen læst om Lars Løkke Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen, og da jeg dertil også er meget politisk interesseret, er der ikke mange ting i bogen, der rykker det store ved min opfattelse af de fem eller kom som rene nyheder. Men, jeg fik faktisk et meget bedre indblik i Poul Schlüters måde at lede landet og regeringen – det var både oplysende og meget interessant. Derfor er min påstand, at bogen dækker alle læsere, uanset politisk ståsted og alder. For der er genkendelse for de, der kan huske tiderne, og en lidt dybere indsigt i nogle af de senere års store sager.
”[…]Han er en hård person, der ikke ejer tvivlens nådegave. Om han er argumentresistent, det ved jeg ikke, men der er i hvert fald en jernvilje bag”
Lars Løkke Rasmussen om den russiske præsident Putin.
Bogens opdeling i både kapitler og den efterfølgende opdeling, hvor det er tydeligt angivet, hvem, der udtaler sig, gør som sagt, at bogen er yderst velegnet som opslagsværk i f.eks. diskussioner. Dertil kommer, at sproget er herligt levende, det flyder og bliver på igen måde tørt – tværtom. Og de indlemmede punchlines, fungerer super godt.
”Det, jeg kan konstatere, at det var skadeligt for Socialdemokratiet, og det var skadeligt for vores muligheder for at fortsætte i regeringen. Når alt det er sagt, var beslutningen vores og mit ansvar."
Helle Thorning-Schmidt om salget af DONG
Alt i alt er Statsministrene en solid portrætbog. At den ikke alene rummer sejre, og den præmis, at de alle får samme spørgsmål, giver læseren en virkelig god indsigt i, hvordan de enkelte var/er som ledere og mennesker. Billedreportagen fra de dage i maj, suppleres med satiretegninger og udlånte fotografier fra deres år i politik. Om du får en ”aha-oplevelse” og- eller en tur ned af memory lane? Statsministrene er så afgjort et læs værd.
©Bognørden
Forfatter: Anne Sofie Kragh & Michael Dyrby
Fotograf: Morten Albek
278 sider Politikens Forlag
Anmeldereksemplar