Christine Jønck debuterer med denne kriminalroman baseret på virkelighedens Edderkoppesag.
Hun er efterkommer af en af de involverede og har gennem en årrække gravet i en hidtil ukendt efterforskningmappe fra sagen. Udover at skrive den historieske roman, afholder Christine Jønck foredrag i forbindelse med bogen.
Romanen er bygget op omkring overbetjent Johannes Nielsens liv fra 1944 til 1951. Den tager sin begyndelse det sidste år af besættelsen. 1944 i København bliver de danske politibetjente deporteret af tyskerne. Men Johannes er heldig, sammen med en kollega bliver han indlogeret i en lejlighed i byen, hvor de to betjente ikke kommer til at mangle noget. Da krigen ender og kollegaerne på station 3 er tilbage i uniformen, er Johannes og kollega Knudsen derfor, som nogle af de eneste, ikke udsultede og med ar på krop og sjæl. Men intet i denne verden er gratis, og således må Johannes betale gentjenester for den gode behandling under krigen. Faktisk er Johannes og makkeren Knudsen allerede godt nede i lommen på den københavnske sortbørs store bagmænd. Og Johannes rager til sig, han vil det bedste af begge verdner og tøver ikke med at misbruge andre menneskers følelser og penge. Således lever han i sus og dus mellem kvarterets hælere og stjælere, tager godt for sig af lyse Jennys krop og vennernes gode vilje. Men som sagt, intet i livet er gratis. Og bedst som Johannes føler sig helt oven på med en respektabel hustru og et godt job, begynder aviserne at skrive om Edderkoppen. Edderkoppen er hovedmanden bag den københavnske sortbørs. Og i takt med at sagen oprulles, ryger flere og flere politifolk med i faldet. For mange på station 3 var yderst korrupte. Spørgsmålet er så om Johannes endnu en gang kan vride sig ud af kniben eller om han endelig må stå til regnskab for sine handlinger.
Sproget er herligt flydende og letlæseligt. De små nedslag i Joannes´ liv fungerer rigtig godt. Jeg køber portrættet af en arrogant, uempatisk og grådig mand, der tramper på folk og ikke ser sig tilbage før det er ham selv det handler om. Jeg havde dog et massivt problem: jeg var på alle parametre frastødt af denne figur. Jeg kunne ikke finde én eneste formildende følelse for ham, og det trak store veksler på min læsning.
Da det jo er en fiktiv roman bygget op på virkelige hændelser, er det svært at være helt konkret i beskrivelsen af Johannes` indre liv og ikke mindst hans valg. Hvad tænkte han, var det ”bare” grådighed og lysten til at være større end de mennesker han omgav sig med, der satte ham i den position han kom i? Som kriminalroman fungerede den ikke rigtigt for mig, men som et historisk og biografisk tilbageblik, var den solid.
Historiemæssigt kommer forfatteren fint rundt om den, til dato, største skandale i dansk politis historie. At så mange politifolk blev dømt, vidner om en syg kultur indenfor etaten. Hvis fortællingen her står til troende i sin gengivelse af arbejdsgangene på stationen, var der, udover korruption også adskillige alkoholikere blandt betjentene. Der blev drukket igennem, både i arbejdstiden på stationen og på byens beværtninger – i uniform. Og så er der et par hints om en anden stor sag - dobbeltmordet på Peter Bangs vej.
Det kriminelle Politi er en både tankevækkende og underholdende fortælling om grådighed, om hverdagen som betjent i efterkrigsårene og om, hvordan en del af Københavns politi ikke kunne styre den frihed de havde i tjenesten. En solid debut, uagtet om læseren er historieinteresseret eller krimilæser.
© Bognørden
Forfatter: Christine Jønck
282 sider Dreamlitt
Anmeldereksemplar