Pigen under jorden

: Oprettet: 27. januar 2018

pigen under jorden

Den engelske forfatter begyndte som forlagsredaktør og er nu forfatter på fuld tid. Elly Griffith er inspireret af forfatterens bedstemor og gemmer på Domenicia de Rosa. Under eget navn udgav hun fire romaner om Italien, mens Pigen under jorden er hendes debutroman under pseudonym. Samtidig er det første bind i serien om Ruth Galloway. Serien, der pt. tæller ni bind har prydet bestsellerlisterne har vundet flere priser.

Helt ude, hvor de engelske krager vender, bor Ruth. Ruth er sidst i 30´erne, arkæolog og arbejder på universitetet. Ruth har valgt at købe et hus helt ude ved saltmarsken, her bor hun alene sammen med sine to katte – og hun nyder både stilheden og den rå natur. Men en dag brydes stilheden. Vicekriminalkommisær Nelson møder op på universitetet og ønsker Ruths hjælp, for politiet har fundet nogle knogler, som muligvis er fra et menneske. Ruth kæmper med modvilje over at blive hevet ud af freden og så nysgerrigheden, da knogler jo er hendes lidenskab – og da findestedet, stort ser er i Ruth egen baghave, vinder nysgerrigheden. Det bliver begyndelsen på et meget anderledes samarbejde mellem arkæologen og politimanden, for Nelson jagter stadig en 10 år gammel sag, hvor den lille pige Lucy forsvandt sporløst og, hvor Nelson stadig får breve, tilsyneladende fra gerningsmanden, der håner ham for ikke at finde Lucy. Så Nelson kan naturligvis ikke slippe sagen, han vil gå langt for at kunne give Lucys forældre vished. Ruth bliver hevet med og da endnu en lille pige forsvinder, er Ruth så langt inde i sagerne, at det måske begynder at blive farligt for hende selv og hendes omgivelser. For den ellers så rolige saltmarsk bliver nu et rend af mennesker med helt forskellige dagsordener - og, hvem er egentlig til at stole på?

Romanen er skrevet i et herligt, letlæselig sprog. Lixtallet er så lavt, at læseren bare skal læne sig tilbage og nyde fortællingen om makkerparret. Og lad mig blot fastslå – Ruth og Nelson er på mange måder et umage par. Havde det ikke været for det mørke, blæsende land og tema, der omgiver fortællingen, så ville jeg have kaldt den en perfekt hygge-krimi. Nå, det gør jeg nu alligevel. For den er hygsom og ganske underholdende, trods temaet.
Persongalleriet er snævert og giver derfor rum til fordybelse, hvilket jeg synes forfatteren har evnet at formidle virkelig godt. Da det er figurenes debut, skal der naturligvis gives et klart billede af, hvem de er – og det er lykkedes til fulde. Netop med baggrund i det lette sprog, får læseren serveret de medvirkende på et sølvfad. Og faktisk har forfatteren så også valgt, at skabe nogle meget levende og atypiske hovedpersoner, som jeg kan garantere, at læseren kan relatere til – på rigtig mange måder.

Politiets arbejde er realistisk, der er ingen lette løsninger eller superman/woman episoder. Jeg var deltager i opklaringen og trods det, at plottet faktisk er temmelig let at gætte, gav det mig en super god og meget forfriskende læseoplevelse. Jeg må sige, at jeg i dén grad glæder mig til de næste i serien. Dels er jeg spændt på at følge den eller de figurer, der skal fortsætte. Og dels er jeg virkelig spændt på, hvad forfatteren har i støbeskeen til den skæve og vidunderlige Ruth.

Du tror ,måske, at du har læst alle de former for krimier, der findes – tro om igen. Jeg vil gerne vove pelsen og påstå, at arkæologen Ruth bliver et herligt og meget friskt pust indenfor genren. En debut, der lover virkelig godt og er en klar mustread for krimielskere.