Håndbog i køers sindelag

: Oprettet: 13. juli 2020

handbog

Så er der nyt fra den Islandske forfatter

Forfatteren bag bl.a. "Svar på Helgas brev" der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, er tilbage. Bergsveinn Birgisson har en doktorgrad i norrøn filologi (Nordisk sproghistorie) så hans aktuelle hovedperson, deler interessen for det islandske sprog, og sikkert også en del færdigheder med sin litterære skaber.

Kultursociologen Gestur returnerer til Island med sin engelske hustru Cathrine og deres datter Sara. Mens Cathrine læser på universitetet må Gestur erkende, at akademikere ikke er i høj kurs på det islandske arbejdsmarked. Han er derfor uden reel mulighed for at takke nej, da han bliver tilbudt at skrive et manus til en dokumentarfilm om den islandske ko. Gestur ved ikke meget om køer, men han kaster sig over opgaven med en altopslugende iver. Så megen iver, at han ikke lægger mærke til, at hverken Cathrine eller Sara trives i det fremmede land, hvor sproget og kulturen er meget langt fra deres engelske. Mens manuskriptet om de islandske køer bliver stadig mere omfattende, mens Gestur efterhånden besvarer samtlige sætninger med lange monologer om fx; hormonkoen, guldalderkoen og den hellige ko, skrumper Gesturs ægteskab og omgangskreds tilsvarende, og han evner hverken at sige fra overfor forældre, køer eller øvrige udfordringer. Barndommens traumer søger mod overfladen, men Cathrine virker til at kæmpe en ensom kamp om Gesturs mentale helbred, og ægteskabet bliver da også endnu mere truet, da Gestur, frem for at lytte til- og leve med Cathrine, begynder at skrive sammen med en fremmed kvinde, på snart sagt alle tider af døgnet. Og kommunikerer han ikke med kvinden, er han væk fra hjemmet i mange, mange timer af gangen. Men, hvad er det, han laver – for kvinden, med kvinden, med sit stadig mere omfangsrige og sære manus, og hvad gør han for at passe på sin stadig mere udfordrede psyke?

Handlingen er groft sagt, opdelt i tre dele: breve fra en mor til sin efterladte søn. En ”jeg-fortæller” (Gestur) og derefter en ”beskuers” beretning om, hvad der er sket på Island – med kulturen, med køerne og så naturligvis med Gestur. Gestur selv, beretter om vejen til kaos, herefter skifter fortælleren i samme sekund som Gestur ryger ned i det mentale mørke. En art oldnordisk observatør, der beskuer Gestur og selektivt deler ud af sine observationer.

Bergsveinn Birgisson starter godt, han kaster et bredmasket net ud over svigt, magt, jagten på anerkendelse, misbrug og nå ja – den islandske ko og øens kultur. Det islandske vintermørke, spreder sig til vores hovedperson, som eroderer foran os. Men i stedet for at invitere læseren med ind i fordybelsens rum, vælger forfatteren at lægge stort set samtlige kræfter i at gengive monotone monologer om køer. Ganske vist begynder monologerne fint med momentvise humoristiske sammenligninger af bønder og kvæg, som ”beviser” den islandske mand og hans kos lineære udvikling. Men, det skifter hurtigt, til en mands maniske forsøg på at få respekt for de teser, der vel mest af alt fremkommer af hans eget indre kaos. Mest af alt gør monologerne romanen alt for tung og svigter de øvrige temaer, der desværre ender med at blafre ufærdige væk i vinden.

Håndbog i køers sindelag er et stykke litterært ”absurd-teater”. Den kræver uendelig meget af sin læser, i min optik også alt for meget. Det er trods alt begrænset, hvor meget (ko)lort man kan fylde en skønlitterær roman med, før den bliver uappetitlig og mest af alt trænger til en plads på møddingen.