Sagesløse

: Oprettet: 20. marts 2020

sagesloese

Ny roman fra Garmark - denne gang om skæbne og omtanke.

David Garmark er uddannet folkeskolelærer. Siden 2001 har han arbejdet som skuespiller og i 2015 kunne han så også skrive forfatter på sit CV. Garmark har efterhånden en del udgivelser bag sig, bl.a. flere bind i serien om problemknuseren Martins – se mere nederst på denne side.

Romanen udspiller sig primært over perioden fra 2005 til 2015, hvor tre menneskers livshistorie belyser den samme periode, ud fra hver deres ståsted. Kaare Benzon er gift med Ellen, far til Rebekka og Albert og en succesrig forretningsmand. I 1999 blev familiens og dermed også Kaares liv, flået i stykker da ukendte gerningsmænd, tævede sønnen Albert ihjel. Vi møder Kaare til hans sølvbryllup, hvor han er på toppen af sin karriere og ellers elsker kvinderne i sit liv. Men Kaares liv ændres drastisk, flere gange, og små episoder viser sig at være essentielle valg, som kommer til at påvirke hans lille familie langt udover, hvad Kaare troede muligt. Rebekka er en ung teenager, da vi møder hende til forældrenes sølvbryllup. Rebekka finder hurtigt sammen med Victoria, som sammen med sin bror Benjamin, er hyret til at servere til festen. Rebekka og Victoria bliver hurtigt tætte veninder. Hvor Rebekka er indadvendt og kontrollerende, er Victoria fri og uden hæmninger. Rebekka uddanner sig til læge, mens mændene i hendes liv, alle som én, synes at svigte hende – bortset fra Kaare, naturligvis. Faktisk er Victoria, udover Kaare og Ellen, den eneste stabile person i Rebekkas liv. Bag Victoria står Benjamin. Storebroderen med det smukke ydre og det knuste indre. Benjamin, som kun har én enkelt kompetence: at nedlægge kvinder. Faktisk skifter Victoria og Benjamin roller, så Benjamin bliver den lille, der ikke kan fastholde hverken job eller uddannelse, og kæmper en voldsom kamp mod sine indre dæmoner. Tre mennesker, et tilfældigt møde og et skæbnefællesskab, som ingen kunne forudse. Det er, hvad ”De sagesløse” serverer for læserne.

Romanens opbygning fungerer fint. De tre spor, hvor årtiet folder sig ud fra hver af de tre hovedpersoners verden, giver læseren det indblik, der skal til, for at samle billederne og fortællingen. Sproget er i helheden let tilgængeligt, til gengæld kom jeg aldrig til at tro på de momentvise poetiske opbygninger – det blev FOR forceret. Derfor stak også de redigeringsmæssige svipsere ud og forstyrrede læseflowet.

I løbet af det årti handlingen udspiller sig, får læseren et indblik i to familier, hvor skæbne og social arv spiller hver sin store rolle. Store dele af figurerne og handlingen, er realistisk og vil vække genkendelse hos læseren, og jeg køber præmissen med, at forfatteren har brugt sin litterære frihed til at sætte tingene på spidsen. Men netop fordi, handlingen og figurerne kunne have strålet i et nærmest autobiografisk spotlys, ærgrer det mig rigtig meget, at de faktuelle indslag ikke er gennemarbejdede.

”Sagesløse” er en roman om skæbnens kringlede veje og de menneskelige mekanismer. Hvor let foranderlige de mekanismer kan gøre os, når bare betingelserne er de rette. Verdenssituationen kalder på omtanke, samme omtanke bliver udstillet og udfordret her, så dette er en roman, der egner sig rigtig godt til forårets dage i hjemmet.