Al den luft, der omgiver os

: Oprettet: 17. marts 2020

al den luft

Hvad har én af sveriges mere opsigtvækkende drabssager til fælles med en ung håbefuld forfatter?

Ishockey og digte er ikke blandt de mest gængse litterære sammenfald. Men, den tidligere svenske ishockeyspiller, digter og prisvindende romanforfatter Tom Malmquist, er en af de få. Malmquist blev også nomineret til bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris for sin debutroman ”I hvert øjeblik er vi stadig i live” som er en biografisk roman om det grusomme forløb og den store sorg han oplevede, da hans gravide kæreste fik leukæmi og døde. ”Al den luft, der omgiver os” ligger tidsmæssigt før debuten, da den er skrevet i årene op til kærestens død.

Præcis som sin forgænger, er ”Al den luft…” en biografisk roman, hvor forfatteren blotter sig selv. Tom skal låne sin mors service til kæresten Karins fødselsdagsfest. Da han begynder at pakke tallerkener ud, opdager han, at de er pakket ind i den lokale avis fra 1991. Det år Huddinge kom på landkortet, da Michael K. en lokal mand, findes dræbt i en kendt grotte. Drabet blev aldrig opklaret, og nu ser Tom en mulighed for at få gang i sin forfatterkarriere – Tom sætter sig for at genoptage drabssagen og forsøge at finde hoved og hale i sagen, som indeholder et utal af ubesvarede spørgsmål. Tom kaster sig ind i sagen, og bliver hurtigt hvirvlet tilbage til sin egen ungdom, som, udover at rumme erindringen om grotte drabet, også rummer en dyster fællesnævner. For på Toms bogreol, står en bog om selvmord. Selvsamme værk, lå også på Michaels sofabord, ligesom sagen i sin tid blev behandlet som en art assisteret selvmord. Tom begynder sin research og går grundigt til værks. Han får fingrene i politirapporterne, taler med både Michaels venner, naboer og betjentene, der var på sagen dengang, ligesom han efterprøver politiets teorier. Det er naturligvis en temmelig udfordrende opgave her mange år efter, men Tom klør på med krum hals – lige indtil en ”influenza” rammer hans gravide kæreste. En uge senere er Tom enlig far til lille Livia, der blev født to måneder for tidligt. I skyggen af Karins pludselige død, og den nye tilværelse som far, glemmer Tom alt om Michael K. Men nogle år senere skal Livia bruge Toms kontor, hvor væggene er dækkede af Toms store research af ”Grottemordet” Tom bliver derfor konfronteret på flere planer bl.a. om han skal fortsætte med både sagen og sig selv?

Tom Malmquist har valgt at udfordre de gængse genrer, og det virker som et herligt frisk pust midt i det dystre indhold. Små lette kapitler, der veksler mellem Toms for- og nutid, hvor læseren er med inde i ”maskinrummet” hvor drabet på Michael K. bliver vendt og drejet, samtidig med, at Tom ser tilbage på en barndom med en fraværende patriarkalsk far, en ungdom, der emmer af ensomhed og som har trukket spor helt frem til den Tom, der forsøger at blive god nok – både menneskeligt og som forfatter.

Endelig har forfatteren valgt, kun at gengive de ”afhørte” personers svar – ikke spørgsmålene – ikke dialogerne. Kun de ”rå” svar. F.eks.

- »Hvem har sagt det? Jeg var ikke venner med ham, vi arbejdede bare sammen, ikke andet.«

- »Jeg arbejdede som opsynsmand på Stockholms Central(station)… Har I et billede af ham? Ja, jeg genkender ham{…} en rigtig klam bøsse. Han jagtede smådrenge ved bøsseringen«

- »Om det er min skyld? Hvad mener du? Nej, det har du måske ret i, men det er skyld, jeg føler, jeg er trods alt hans søster.«

- »Jeg hedder Kurt, jeg arbejdede på Centralen{…] er det ham på billedet? Nå ja, ham. Jeg genkender ham. {…}Han virkede ensom. Jagede smådrenge? Jeg så ham aldrig jage drenge«

Den tilgang virker fantastisk godt. Det lader læseren danne egne opfattelser af en altovervejende del af personerne. Det bliver svar, der viser de enkeltes tilgang til sagen, personer, handlinger og livet i sig selv. Det tegner ualmindelig stærke billeder, helt uden filter.

Sproget er let, det synes overordnet blottet for følelsesladede nuancer, hvilket giver hele romanen et noget dystert træk, men samtidig skaber det et nøgternt rum, hvor læseren selv skal danne sine billeder og teser. Forfatteren tager ganske enkelt læseren ved hånden, og inviterer os med til Huddinge, hvor Tom i mere end en forstand krydser Michaels vej. ”Al den luft…” giver dig kriminalromanens snit, med en helt unik indsigt i myndighedernes sagsakter. Sideløbende får du så også en skæbnefortælling om to af byens kæmpende unge mænd. Den ene var på alles læber, den anden håber at komme det, for det er ikke ”blot” en kommende forfatters håbefulde kamp, det er en kamp på liv, både de mistede og de, der ligger lige for.

Hvad der er det egentlige fokus, må du selv bedømme. Jeg kan blot konstatere, at forfatteren har leveret en dyb (u)menneskelig fortælling om nogle af livets allerstørste temaer. Han borer en sylespids finger direkte ind i interaktionerne os mennesker imellem, mens han åbenbarer, at fx venskab og begær kommer i mange afskygninger og muligvis forklædt .