De hjerneløse

: Oprettet: 15. januar 2020

dehjernelose

Endelig nyt fra forfatteren bag ”Lyngby trilogien”

Thorstein Thomsen har for længst skrevet sig ind i de danske læseres hjerter. Børn har elsket hans fortællinger og Frede, mens bl.a. ovestående værker, har begejstret mere modne læsere.

1949: Statshospitalet i Nykøbing Sjælland rummer nogle af landets farligste mennesker med psykiske lidelser. Sikringen er stedet, hvor de mest farlige er indespærret, mens de øvrige afdelinger bebos af patienter i alle stadier af psykisk sårbarhed. Statshospitalet rummer også boliger til læger, sygehjælpere og kuske etc. det er blandt dem, vi finder den yngre plejer Flemming og Fru afdelingslæge Astrid Kiel. Sidstnævnte keder sig i sit ægteskab med nærrige, narcissistiske og bedrevidende Mouritz. Astrid er undersøgt af Mouritz og ved, at hun ikke kan blive gravid, så i stedet for børn, kaster hun sig over sin ugentlige læsekreds og sin lille nevø, som altid tilbringer ferierne hos lægeparret på Statshospitalet. Flemming har været ansat som plejer de seneste tre år. Han bor på et lille loftskammer og har ansvaret for et gartnerhold, som arbejder året rundt med at vedligeholde afdelingslægens køkkenhave. En dag bliver Flemming bedt om at køre fire patienter til operation i København, han skal aflevere patienterne på hospitalet og tage dem med retur næste dag. Da han om aftenen sidder på Missionshotellet, møder han den unge færøske Marjun, som arbejder på hotellet. Marjun og Flemming ender på Flemmings værelse, hvor kimen til en mulig fremtid bliver lagt. Tilbage på Statshospitalet er Flemming en sen onsdag aften, i kapellet for at fjerne hjernen på endnu en afdød patient, inden vedkommende skal begraves. Astrid er på vej hjem fra læsekredsen, da hun bliver dårlig og søger tilflugt i samme kapel. Således mødes den unge uuddannede plejer med den sofistikerede belæste lægefrue. To modpoler, der straks tiltrækkes af hinanden. Men med Marjuns stadig mere hjertevarme breve til Flemming og Astrids høje ægteskabelige status, er tiltrækningen så malplaceret og farlig for dem begge, at tiltrækningen må og skal skrinlægges – spørgsmålet er så om det er muligt.

Thorstein Thomsen har endnu en gang hamret en pæl gennem det faktum, at han er sublim ud i kunsten at skabe fortællinger om fortiden og de mennesker, der levede i den. Således også her i ”De hjerneløse” Hvor magt, storhed og menneskelig forfald går hånd i hånd med empati, storhed og kampen for at finde lise i livet. Eller måske er det hele blot et skuespil, hvor de optrædendetil forveksling ligner frem for at være?

Sproget sprudler, sammen med figurer og handling mens gruen løber ned over de sider, der vender sig selv. Du får nemlig også serveret et stykke psykiatrisk danmarkshistorie – og dét er ikke kønt.

I slutningen af 1940´ erne var psykofarmaka ikke kommet på banen. Derfor var behandlingen af de psykisk syge i høj grad overladt til de ansvarshavende læger. I Thomsens univers er sikringsanstalten udstyret med en empatisk leder, der virkelig forsøger at finde lindring og egnede behandlinger, men som har svære kår, da det samtidig var tilladt at slå patienterne, ligesom der var en fast reducering i antallet af patienter i takt med, at man kørte patienterne til København for at udføre ”det hvide snit” på dem. En operation, der enten medførte døden (25%) eller hensatte patienterne som grøntsager. Men selv ikke en empatisk leder, kan skjule de menneskelige tragedier, der findes indefor for murerne på matriklen. For tremmer kommer i mange udgaver.

Thomsen er en mester ud i portrætter. Portrætter af mennesker, deres samtid og det samfund, de agerer i på det givne tidspunkt. Har du ikke stiftet bekendtskab med Thomsens forfatterskab endnu, så sæt det på din MUSTread liste – du har store oplevelser i vente. Og, ”De hjerneløse” er et rigtig godt sted at begynde.