Øm | Bognørden

: Oprettet: 12. august 2017

Øm er Robaks anden romanudgivelse, han debuterede med: Hele byen ved det i 2016 (se anmeldelse nederst) Ved siden af forfatterskabet er Michael Robak vært på Go´ morgen Danmark og har både være klummeskribent i ALT for damerne og har en årrække bl.a arbejdet som TV reporter, redaktør og redaktionschef i TV branchen.

David Bramsen er 49 år, nyhedschef på Bladet, skilt, delefar og arbejdsnarkoman. Da det store dagblad står overfor gennemgribende ændringer, har David været med til at svinge kniven, men lige inden planen skal effektueres, falder David om under et møde. David må bide i det sure æble og tage på en lang orlov for at bearbejde den stress han har opbygget. Han græder meget, er konfus, savner sønnen Nils og så er det for øvrigt fem år siden har været sammen med en kvinde – for han sukker stadig efter Sara, mor til Nils og gudinden i Davids drømme. Lægen foreskriver ro, gåture og sund kost, så David lejer et sommerhus ved Roskilde Fjord, hvor vinteren snart gør sit indtog og isolerer David, så han kan få kontakt med de følelser han har så svært ved. Men selv ihærdige forsøg fra den kriminelle lillebror, sønnen Nils og en tidligere kørerlærer, synes ikke at have effekt på David. Han har ramt bunden og kan ikke rigtigt finde lyset igen.

Sproget flyder, David er fortæller i jeg-form og formidlingen er sublim. Jeg er David under læsningen. Helt inde under huden på ham, i hjertekulen, i hjernen – der, hvor det gør vanvittig ondt at være menneske – og jeg er blæst omkuld af det.

Robak har skabt en mand af kød og blod, der har levet som mange og også er gået ned som mange. Men Robak formidler tristesse så fuglene synger. David har i den grad selv bedt om sine problemer. I årevis har han været gift med sit arbejde, glemt at være far og kæreste og set sit liv smuldre – uden at fange pointen – uden at evne at stoppe toget. Nu rammer livets realiteter og, hvad sker der så med en mand, der i årevis har forsømt sig selv? Det har været befriende at læse en så hudløs, levende og realistisk fortælling, om og af en mand – og kom så ikke igen og sig, at mænd ikke har følelser – de er måske ikke altid i så god kontakt med dem, men de er der og Robaks må i dén grad gerne fortsætte med at komme ned på skrift.

Hvis debuten var springbrættet til at skrive sig varm, så var den en af de mest velbenyttede jeg har oplevet i årevis. Hvor Helen byen ved det, var en roman, der ikke satte de store spor, så er Øm en helt anden roman. Robak skriver simpelthen røven ud af buksen på læseren. Sæt i gang, for der skal mere af den slags på bordet – og snart!