De dumme kæmper

: Oprettet: 12. november 2019

dedummekamper

20 historier om mine umulige forældre

Christian Klitholm debuterer her både som forlagsejer og forfatter. Han er uddannet journalist, og havde fra 2011-18 sin daglige gang på TV-avisen hos DR. Forlaget LitteraTurpasset så dagens lys i 2017 og nu udgiver forlaget så sin førstebog – en samling af små fortællinger om barnelivet.

De dumme kæmper (forældre) er bygget op som nedslag og temaer i en småbørnsfamilie. Her får du en baby, der med en voksens ord, beretter om episoder, de fleste forældre kan nikke genkendende til. F.eks.:

De dumme kæmper:

Om at få sine kæmper (forældre) til at forstå, hvad et egentlig er, man gerne vil have. Baby græder og prøver at tydeliggøre sine ønsker, mens forældrene panisk forsøger sig med det gængse: mad, bleskift berøring etc.

Kæmpeudstillingen:

Møde dag i mødregruppen. Her er alt vendt på hovedet, frem for, at forældrene fremviser deres små vidundere, er det babyerne, der konkurrerer om, hvis forældre, der er bedst. F.eks. dystes der i, hvis forælder, der er hurtigst til at opdage, at det er tid til bleskift.

De krøllede kæmper:

Bedsteforældrene kommer på besøg så farkæmpen forsøger sig med støvsugeren mens morkæmpen farer rundt og støver af. De krøllede kæmper er ikke særlig godt selskab, for den ene vil ikke stoppe med at kysse baby, mens den anden stinker ud af munden, fordi han ikke ved at kaffedrikkere SKAL tygge tyggegummi for ikke at stinke ud af munden.

Mundtortur:

De første tænder er på vej, hvilket har givet nogle hårde nætter for både baby og forældre. Efter morgenmaden, som kommer fra morkæmpens snackautomater, kommer farkæmpen så og putter en plastikdims ind i munden på baby. Vel og mærke en plastikdims UDEN mad på, og på en morgen, der kommer efter en lang nat med ondt i gummerne.

Kæmpenarko:

Om babys kamp for at smage kæmpenarko(slik) Mor pusler i køkkenet mens baby ser Die Hard med sin far i stuen. »Hun æder sikker slik derude«, tænker baby. Mens han synes, det nærmer sig Guantanamo-sadisme, at han ikke må smage nogen af farkæmpens slik.

"De dumme kæmper" er inspireret af livet som småbørnsforældre – og som baby hos samme. Der er da også mange episoder i de første nonverbale år af menneskets liv, hvor frustrerende resultater af manglende søvn og erfaring, kan vendes til smil /specielt når man er ude på den anden side) Christian Klitholm har altså forsøgt at agere baby og fremføre genkendelige episoder set ud fra babys side.

Sproget er yderst letlæseligt, kapitlerne små og lette at gå til og fra. 20 episoder som skal forestille at være babys beretninger, kunne godt være blevet et herlig humoristisk frikvarter – den blev dog det modsatte hos mig. Jeg er et meget humoristisk menneske, jeg holder utrolig meget af humor, benytter den gladeligt – også gerne når det handler om mine egne lidet flatterende handlinger. Jeg har da også været gennem en del som småbarns forælder, så derfor havde jeg set frem til gode grin.

At tillægge f.eks. dyr og babyer ord og handlinger, de ikke selv er i stand til at mestre, er en balancegang. Enten lykkes det, eller også bliver det tåkrummende, jeg måtte desværre hurtigt erkende, at samlingen her blev det sidste. Jeg har valgt nogle repræsentative sætninger ud:

»hør nu her papa paphoved«

»hør nu her, kvikkesen. Det kan vel for dælen ikke overraske dig, at du skal fylde man PÅ tingesten (tandbørsten) før du tværer den ind i kajen på mig?«

»du kan godt droppe det smil dér, lumske forførerske, siger jeg til morkæmpen…«

»mon ikke bare du skal drible tilbage og gøre dig til gode med en croissant eller fem? Sofaen er sgu nok mere dit element, tror du ikke?«

Jeg fandt de 20 historier pubertære og platte. Jeg evnede ikke at finde en litterær berigelse i samlingen, mest af alt fordi sproget, vendingerne og slang-ordene, i min optik er skudt langt forbi målet. Når selvsamme sprogbrug så overskygger selve episoderne og dermed iagttagelserne, så falder det altså igennem her. Og det ærgrer mig, for temaerne er forcen her. De vidner om gode intentioner og god iagttagelsesevne, og burde i min optik, have haft det fulde fokus.